En bygning i én etage er stabil, når den er forsynet med en tagskive og minimum 3 vægskiver, der er forbundet med tagskiven, således at forskydningskræfterne kan overføres.

For de 3 vægskiver gælder yderligere:

  • De må ikke alle være parallelle
  • De må ikke have fælles skæringspunkt
  • De skal kunne overføre kræfterne
bevageligstabil

For en bygning i flere etager gælder, at hver etage for sig skal opfylde betingelserne for bygninger i én etage.

Yderligere gælder, at alle stabiliserende vægskiver skal have “jordforbindelse”, dvs. være placeret direkte på en vægskive i underliggende etage eller som minimum være understøttet i enderne af enten en søjle eller en væg på tværs af skiven.

stueetage1sal

Skiveberegning

skiveberegning


H1 og V1 = hhv. vandret og lodret reaktion fra tagskive eller dækskive
H2 og V2 = hhv. vandret og lodret reaktion fra ovenliggende skivepåvirket væg
H3 = reaktion fra væg vinkelret på skiven
Td = regningsmæssig forankring af skiven
Gd = regningsmæssig egenvægt af skiven

Bestemmelse af det væltende moment i midte underside skive:

Mv = (H1+H2+½H3) x h +V2 x a – Td x ½L

Excentricitet (placering af reaktion) e = Mv / Vd og beff = L – 2 x e

Spænding under vederlag = Vd / Ac med Ac = beff x vægtykkelse

Kontrol af glidning – se vejledning om Friktionsfuger her >>

Mekanisk forankring

Hvor det er nødvendigt at medregne forankringskraft for at sikre skiven mod væltning, kan egenvægt af tilstødende bygningsdele med fordel medregnes i det omfang, samlingen kan overføre kraften. Dette har tillige en gunstig indflydelse på glidningskriteriet.

I tilfælde, hvor friktion/kohæsion ikke alene kan sikre skiven mod glidning, må en mekanisk fastgørelse til dækskive eller fundament udføres.

Elementtværsnit

Vægge, som er forsynet med kraftige forankringer eller mekaniske fastgørelser samt vægge med store udsparinger, skal undersøges for træk- og forskydningsbrud i selve elementtværsnittet.