Vejledningen for EXPAN Lyddæk er opdelt i følgende emner:

Geometri

Vederlag

Den projekterede vederlagsdybde vælges til min. 65 mm under hensyntagen til produktionstolerancer på elementerne og placeringstolerancer for understøtninger.
Hvor der foretages stødsamling på en væg eller bjælke, skal denne min. være 150 mm bred.

Mellemunderstøtning

Mellemunderstøttede dækelementer dimensioneres ud fra den største af de aktuelle, simple spændvidder. Over mellemunderstøtninger er der teoretisk mulighed for revner i elementoversiden som følge af trækspændinger. Konstruktionen må derfor udformes under hensyn hertil.

Mellemunderstøtningen skal være min. 100 mm bred og dimensioneret til at optage belastningen fra dækket. Understøbningen skal etableres fuldt ud, umiddelbart efter oplægning af elementerne, og inden disse belastes. Herved undgås overbelastning som følge af udligning af elementets pilhøjde. I fugerne over mellemunderstøtninger indlægges armering som ved stødsamlinger.

Udsparinger

I udsparingselementer indstøbes fuld bærearmeringsmængde i den gennemgående elementdel, og denne armering føres ubrudt igennem hele elementlængden. Der indlægges tillige ekstra armering ved udsparingen til sikring af elementets bæreevne.
Bredden af udsparinger må ikke overstige halvdelen af elementbredden.

Udkragning

EXPAN Lyddæk kan produceres med en bærende armering i elementoversiden. Længde af udkragning maks. 1200 mm og min. elementtykkelse 180 mm. Armeringen føres så langt tilbage på det simple spænd, at det maksimale regningsmæssige moment fra udkragningen udbalanceres af elementegenlasten.

Anvendelse af udkragning er begrænset til passivt miljø. På grund af støbeformens pilhøjde vil den udkragede del fra starten ikke være vandret. Der bør i hvert enkelt tilfælde udføres en beregning af deformationerne som vurderingsgrundlag for disses konsekvens for øvrige konstruktioner.

Bæreevne tabeller

Bæreevne-tabeller for EXPAN lyddæk kan downloades her.

I bæreevnetabellerne er elementtypen angivet i kode, f.eks. 140/30. Talværdien før skråstregen angiver elementtykkelsen i mm. Tallet efter skråstregen angiver armeringskoden.

Se mere om armeringskoder under hovedmenu Produkter.

I bæreevnetabellerne er anført elementets bæreevne ved en langtidsnedbøjning, der er mindre end 1/300 af lysvidden målt fra oplægningsniveau. Langtidslasten sammensættes normalt som summen af påført egenlast og halvdelen af den karakteristiske nyttelast.

Nedbøjninger er beregnet efter Eurocode for betonkonstruktioner, der angiver en metode, der tager hensyn til den større stivhed i urevnede dele af tværsnittet end det, der opnås ved traditionel beregning der forudsætter revnet tværsnit i hele dækelementets længde. I praksis giver belastningen ofte overskridelse af den urevnede tilstand samtidig med, at den fuldt revnede ikke nås. Den angivne metode er en form for interpolation herimellem. Nedbøjninger beregnet efter metoden har god overensstemmelse med erfaringer fra praksis i normale anvendelsesområder.

Dækskiver

I bygninger, hvor afstanden mellem de stabiliserende, tværgående vægge er mindre end 6 meter, kan vindlasten ofte overføres direkte fra facader til tværvægge, hvorved behovet for stabiliserende dækskiver begrænses. I bygninger med større afstand mellem de stabiliserende vægge kan der være behov for at etablere en stabiliserende dækskive.

EXPAN Dæk kan indgå i en bygnings stabiliserende system som skive, idet dækskiven ved hjælp af kant- og fugearmering kan overføre vandrette kræfter fra vind- og masselast.

Fugearmering

Ved stødsamlinger og over mellemunderstøtninger indlægges 1 stk. 10 mm ribbestål – længde på 2400 mm – i de langsgående fuger. Fugearmeringen placeres 20 – 30 mm under dækoverfladen. Omkring dækskiven og i øvrige fuger kan der være behov for at indlægge armering, når dækskiven indgår i bygningens totale stabilitet.

Forankring

Dækelementer, der er udlagt på vægge eller betonbjælker, kan fastholdes ved hjælp af dorne, klæbeankre, inserts eller strittere, der er indstøbt i underlaget. Dækelementer, der er udlagt på stålbjælker, kan fastholdes ved hjælp af påsvejste strittere eller boltes til påsvejste gevindstykker.

Elementfuger

Elementfuger udstøbes i hele dybden med cementmørtel. I tabel for regningsmæssig fugeforskydning er forudsat udstøbning med mørtel C100/500 med en trykstyrke på fck = 20 N/mm².

Momentpåvirkning

Langs den ydre kant af dækskiven kan indlægges en kantarmering til optagelse af den vandrette momentpåvirkning fra skiven. Kantarmeringen dimensioneres for en trækkraft svarende til det vandrette moment, divideret med dækskivens bredde.

Forskydningspåvirkning

Til optagelse af forskydningspåvirkningen i elementfugerne kan indlægges en armering vinkelret på forskydningsretningen. Den fugeforskydning, der kan optages, er afhængig af elementtype, fugeudformning og fugearmering. For EXPAN Lyddæk beregnes fugeforskydningen jf. DSINF 168:2008.

Regningsmæssig fugeforskydning – kN/m

Elementtype /
Fugetype
As/L
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Lyddæk /
Fortandede fuger
-
-
-
13.3
16.7
20.0
23.3
26.7
30.0

Reaktioner fra skiven

Reaktionen fra dækskiven kan overføres ved hjælp af mekaniske forbindelser til bygningens stabiliserende vægge.

Vedr. bæreevne – se afsnit om Samling mellem vægge og dæk >>

Gem