Vejledningen omkring principperne for projektering omkring lydforhold er disponeret i følgende emner:

Luftlydisolation

Lydtransmissionen mellem to rum sker dels direkte gennem den adskillende konstruktion, dels som flanketransmission. Hertil kommer evt. transmission gennem utætheder, ventilationskanaler, tagrum mv.

Flanketransmissionen i EXPAN Elementer afhænger først og fremmest af deres vægt pr. arealenhed og af samlingen med den adskillende konstruktion. I denne anvisning regnes der med stive samlinger mellem elementer.

Lydtransmissionsveje:
1. Direkte gennem adskillende bygningsdel
2. Via flankerende bygningsdel
3. Gennem både adskillende og flankerende bygningsdel
4. Som for 3
5. Gennem utætheder
6. Via fælles naborum eller frie omgivelser

Beregningsprincip

DS/EN 12354-1 beskriver, hvorledes luftlydisolationen i bygninger kan beregnes ved addition for alle lydens transmissionsveje. Det centrale i beregningerne er transmissionsvejene vist i figuren for enkeltkonstruktioner. I den typiske situation med fire flankerende konstruktioner er der i alt 12 indirekte transmissionsveje. For hver enkelt transmissionsvej afhænger lydtransmissionen af fladernes konstruktion og af samlingstypen. Akustiske data for flader og samlinger – f.eks. i form af resultater fra laboratoriemålinger – benyttes derfor ved beregningerne. Desuden tages der hensyn til de geometriske forhold samt eventuelle lydisolerende afdækninger af grundkonstruktionerne (forsatsvægge, svømmende gulve mv.).
Samme type beregninger kan gennemføres for dobbeltkonstruktioner. Her er ubestemtheden imidlertid større, og lydisolationen afhænger i højere grad af udførelsen, idet koblinger i f.eks. dobbeltvægge kan forringe lydisolationen betydeligt.

Specielt for lejlighedsskel opført som dobbeltvægge

Dobbeltvægge skal udføres med helt adskilte vægdele. Der må ikke være bindere, ledere, styreskinner, bygningsaffald eller andre stive forbindelser mellem vægdelene. Hulrummet mellem vægdelene isoleres med mineraluld. Der kan f.eks. benyttes batts med en luftgennemstrømningsmodstand på 7-10 kPa s/m2. Man skal undgå, at stive batts sidder i spænd mellem vægdelene, og det anbefales at benytte batts, som er 10 mm tyndere end afstanden mellem vægelementerne.

Andre bygningsdele – f.eks. fundamenter, ydervægge, murkroner og etageadskillelser – må ikke sammenkoble vægdelene. Fundamentet udføres af blokke, som er adskilt i en dybde på mindst 200 mm under terrændækkets overside. Mellemrummet i fundamentet bør være på mindst 40 mm og skal være fri for mørtelbroer eller andre stive forbindelser. Der anvendes trykfast mineraluld i fundament og ud for understopning samt ved samlinger mellem dobbeltvæggen og tilstødende bygningsdele. Hårdere isoleringsmaterialer som f.eks. polystyren må ikke anvendes. Ydervæggens indvendige del skal altid være afbrudt ved lejlighedsskel. Overliggere og remme må ikke være gennemgående fra hus til hus. Såfremt begge dele af dobbeltvæggen føres op til taget, må mørtelstopning eller lægter mv. ikke forbinde de to vægdele.

Installationer – f.eks. varme-, vand- og el-rør – må ikke føres gennem dobbeltvægge på grund af risikoen for utætheder og sammenkobling af de to vægdele.

Den nødvendige, fuldstændige adskillelse mellem dobbeltvæggens to vægdele – også ved samlinger med flankerende bygningsdele – medfører, at de statiske betingelser for stabilitet skal være opfyldt for hver enkelt bolig.

Valg af vægkonstruktion

Med en korrekt projekteret og udført dobbeltvæg kan man opnå en langt bedre lydisolation end med en enkeltvæg, opført med det samme materialeforbrug. I etagebyggeri kan det imidlertid være fordelagtigt at anvende enkeltvægge, fordi tunge enkeltvægge begrænser lodret flanketransmission betydeligt bedre end de tyndere elementer, som anvendes i dobbeltvægge.

Transmission i facader, tagkonstruktioner og tagrum

Ved krav om en luftlydisolation R’w vandret på mindst 55 dB skal lydtransmissionen i formure af teglsten begrænses ved at placere murbindere på hver side af lejlighedsskellet med en indbyrdes afstand større end 800 mm. Denne minimumsafstand gælder også for døre og vinduer, hvor der er faste forbindelser mellem for- og bagmur. Alternativt kan der udføres en elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet. Såfremt der er krav om en luftlydisolation R’w på mindst 60 dB, skal der altid etableres en elastisk fuge. Afhængigt af dimensioneringen af lejlighedsskel og bagmur samt af kravniveauet kan der i visse tilfælde ses bort fra specifikationerne i dette afsnit. For eksempel er det ofte muligt at placere to døre tæt på et lejlighedsskel udført som en enkeltvæg. Afvigelser fra specifikationerne må dog ikke finde sted uden særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Udformningen af lette facader skal ligeledes vurderes i hvert enkelt tilfælde. Lette udvendige beklædninger på bagvægge af letklinkerbeton medfører i reglen ikke væsentlig flanketransmission.

Loft- og tagkonstruktion skal afbrydes ved lejlighedsskel. Spærretningen i lette tagkonstruktioner skal således være parallel med lejlighedsskel, med mindre der benyttes specielle elastiske loftophæng. Tagbelægningen kan altid være ubrudt, og i uudnyttede tagrum kan lægter og undertag være gennemgående.

Lydtransmission via tagrum forhindres mest effektivt ved at føre lejlighedsskel helt op i kippen og tætne mellem væg og tag. Væggen i tagrummet kan være en anden konstruktion end i de udnyttede etager. Det er kun nødvendigt at føre den ene del af en dobbeltvæg op i tagrummet. I stedet for at føre lejlighedsskel op i kippen kan man udføre lofterne med en lydisolation, som i sig selv er tilstrækkelig til at forhindre lydtransmission via tagrummet. Lofterne skal da udføres af mindst et lag 13 mm gipsplade med 200 mm mineraluld og være helt tætte. Langs vægge fuges med elastisk fugemasse. Projektering af lofter samt af lejlighedsskel i tagrum foretages i øvrigt ud fra brandkrav og krav til varmeisolering. Lejlighedsskel skal altid føres mindst 150 mm op i isoleringen.

Utætheder

Vægge og dæk – inkl. samlinger og gennemføringer – skal være tætte. Lette elementer skal overfladetætnes med puds, svumning, filtsning, spartling eller tilsvarende. Elementer med en middeldensitet på mindst 1500 kg/m³ skal ikke overfladetætnes.

Utætheder kan f.eks. opstå ved rørgennemføringer og understopninger. Tætning udføres med mørtel eller mineraluldsstopning, eventuelt suppleret med elastisk fugemasse. Udtag for el-installationer m.v. skal forsynes fra hver sin side. Udtagene kan placeres ens på hver side af væggen, såfremt der ikke forekommer nogen form for utæthed i elementerne, herunder at effekten af en eventuel overfladetætning bibeholdes.

Udfræsninger begrænses mest muligt og fyldes med en tæt mørtel efter udførelse af installationen. Ved rørføringer skal der i øvrigt tages hensyn til, at radiatorer kan transmittere luftlyd mellem rum, såfremt de forbindes med ubrudte, korte varmerør.

Lydtransmission gennem ventilationskanaler eller udeluftventiler uden passende lyddæmpning kan forringe lydisolationen betydeligt. Risikoen er størst mellem armaturer tilsluttet samme lodrette streng og mellem udeluftventiler med en indbyrdes afstand på mindre end 2 m.

Trinlydniveau

Trinlydniveau kan beregnes efter DS/EN 12354-2 efter samme principper som nævnt for luftlyd, idet trinlyden dog beregnes for færre transmissionsveje. Desuden indgår trinlyddæmpningen for overgulvet, som kan være en svømmende konstruktion eller en trinlyddæmpende gulvbelægning. En svømmende konstruktion kan f.eks. udføres som et betongulv på mineraluld, et let gulv på trinlyddæmpende underlag eller et trægulv på strøer.

Et trinlyddæmpende, svømmende gulv skal adskilles fra alle vægge, evt. med en blød fuge. Udførelse og materialeegenskaber (f.eks. for bløde brikker under strøer) har afgørende indflydelse på trinlyddæmpningen.

Det er som hovedregel nødvendigt at benytte trinlyddæmpende overgulve for at dæmpe trinlyden. Trinlyd fra et terrændæk uden dæmpende overgulv kan dog også dæmpes ved at etablere fuger gennem hele betonlaget mellem dæk og vægge samt fundamenter.

Trinlyd fra trappeløb, reposer, altaner og altangange skal dæmpes med en blød belægning eller ved kun at fastgøre konstruktionen elastisk i de omgivende bygningsdele, f.eks. med dorne i neoprenhylse. Interne trapper i enfamiliehuse kan dog fastgøres stift i lejlighedsskel udført som dobbeltvægge.

Trafikstøj

Støj udefra transmitteres hovedsagelig ind i bygninger gennem vinduer og udeluftventiler. Ved høje trafikstøjniveauer er det dog også nødvendigt at sikre tilstrækkelig høj lydisolation for væg- og tagkonstruktioner. Der kan evt. udføres beregninger efter DS/EN 12354-3 af den samlede facades eller tagkonstruktions lydisolation.

Sammen med den traditionelle enkelttalsværdi R’w kan man med fordel beregne de nye spektrale tilpasningsled C og Ctr., som er beregnet til at karakterisere facadens eller tagkonstruktionens lydisolation mod forskellige former for støj. For almindelig vejtrafik kan man f.eks. med R’w + Ctr – samt oplysninger om de geometriske forhold og rummets efterklangstid – direkte beregne forskellen mellem støjniveauet udendørs og indendørs (se f.eks. Indeklimahåndbogen).

Støj fra tekniske installationer

Støj fra tekniske installationer dæmpes bl.a. ved de skærpede BR-krav til lydisolation mellem rum med særligt generende støj og boligenheder (både luftlydisolation og trinlydniveau). Sådanne skærpede krav gælder f.eks. teknikrum og vaskerum.

Støj fra vandinstallationer dæmpes primært ved udførelse af svømmende gulve i badeværelser, anvendelse af VA-godkendte armaturer i gruppe 1, begrænsning af rørføringer i vægge samt indbygning af faldstammer i lydisolerende installationsskakte.

Ventilatorer i tagrum skal altid opstilles svingningsdæmpet.

Elevatorer bør placeres i trappetårne eller midt i trapperum for at undgå støj i boliger mv.

Gem