Kravene til bygningers energiforbrug findes i Bygningsreglement 2010, kapitel 7.

Citat:

“Bygninger skal opføres, så unødvendig energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.”

BR 10 udmønter kravene i form af:

  • Energirammer
  • Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm
  • Utætheder i klimaskærm
  • Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne

Energirammer

En energiramme omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt eventuel belysning (for boliger skal energiforbrug til belysning ikke medtages i energirammen).

Energirammerne er fastlagt således for boliger:
(A angiver det opvarmede etageareal):

  • BR 10: 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650/A kWh pr. år
  • 2015: 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000/A kWh pr. år
  • 2020: 20 kWh/m² pr. år

Anvendelse af lavenergiklasserne er frivillig, men kommunerne kan gennem lokalplaner indføre krav om anvendelse af klasse 2015 eller klasse 2020.

Man skal være opmærksom på, at en række forhold i kriterierne for passivhuse og den tilhørende energiberegningsmetode (PHPP-metoden) er forskellige fra de danske energikrav og beregningsmetoden Be06.

Lavenergibygninger kan fritages for tilslutningspligt til offentlige forsyningsnet, når det af kommunalbestyrelsen vurderes, at de er berettigede til at blive fritaget fra tilslutningspligten.

Maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm

Krav til maksimalt varmetab pr. m² klimaskærm excl. vinduer og døre er indført for at fremtidssikre byggeriet.
Det dimensionerende varmetab må ikke overskride:

  • bygning i 1 etage: 5 W/m²
  • bygning i 2 etager: 6 W/m²
  • bygning i 3 etager og derover: 7 W/m²

Utætheder i klimaskærm

Utætheder i klimaskærmen medfører varmetab. Derfor stiller BR 10 krav om, at utætheder gennem klimaskærm skal begrænses til maksimalt 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa (Pascal). For et parcelhus på 150 m² med 2,4 m loftshøjde svarer dette til maskimalt 810 m³/time eller et luftskifte gennem utætheder på 2,25 gange pr. time.

a. Murfilt
b. Krave
c. Mekanisk tætning med klæb
d. Min. 50 mm overlap med klæb
e. Dampspærre

Samling mellem væg og loft

For at sikre en tilfredsstillende tæthed mod loftskonstruktionen, kan en krave af dampspærre med 150 mm udkragning monteres under remmen og tætnes med butylklæber eller fugemasse.

Murfilt kan evt. anvendes til at udligne ujævnheder, inden remmen monteres.

Ved opsætning af dampspærre på loftsfladen, trækkes kraven op og fastklæbes dampspærren med et overlæg på min. 50 mm.

a. Klemsamling i not
b. Dampspærre
c. Mekanisk tætning med klæb

Samling mellem væg og vindue

Vinduer og døre, der monteres med tilsætninger, skal suppleres med en tætningskrave, som klemmes fast i notgangen i karmen og trækkes helt ind på indersiden af bagvæggen. Den tætnes som mekanisk tætning, eksempelvis med butylklæber. Hjørner og ombuk skal udføres omhyggeligt uden for mange lag.

a. Indstøbningsdåse
b. Kabel
c. Bagstop

Indstøbte el-dåser

Ved ekstremt tætte huse kan der forekomme mærkbare utætheder i el-dåserne.

Dette kan afhjælpes ved at tætne boksens kabelføringsveje med eksempelvis en Bostik bagstop (Ø 20 mm), der rulles sammen og presses ind ved siden af kablet.

Det frarådes at anvende syreholdige fugemasser, som kan beskadige kontakten.

Mindstekrav til bygningsdeles isoleringsevne

Mindstekravet til bygningsdeles isoleringsevne skal sikre, at der ikke opstår fugt- og kondensproblemer. Kravene fremgår af kapitel 7.6 i BR 10; de vil normalt være opfyldt ved hensigtsmæssigt konstrueret lavenergibyggeri.

Beregningsmetoder

Ved projektering beregnes transmissionskoefficienter (U-værdier) og linietab (ψ-værdier) i henhold til DS 418.

Beregning af energibehovet foretages efter metoden i SBi-anvisning 213; ved beregningerne kan beregningsmodulet Be06 anvendes som værktøj.

Ved beregning af energibehovet tages hensyn til bygningens placering og orientering, klimaskærm, varmeanlæg, varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelle ventilations- og køleanlæg, solindfald, solafskærmning, naturlig ventilation, det planlagte indeklima samt udeklimaet.

Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til eventuel anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, varmegenvinding samt køling.

Gem